Nextcloud som alternativ platform
Hvad er det?
Mange vil gerne være mindre afhængige af Microsoft 365, men ved ikke, hvor de skal starte. At skifte det hele ud på én gang er sjældent realistisk.
Med Nextcloud som alternativ platform kan I påbegynde rejsen ved at etablere en arbejdsplatform ved siden af Microsoft 365. Her kan medarbejderne dele filer, arbejde i dokumenter, holde videomøder og chatte, uden at I skal give slip på det, I har i dag.
Start rejsen i jeres eget tempo
Platformen er et sted at begynde. I kan starte med en enkelt afdeling eller nogle få opgaver og flytte mere over, efterhånden som I er klar. Skal der data med fra SharePoint, OneDrive eller Teams, kan det flyttes med en migrering.
Vil I høre mere?
Skriv eller ring, så finder vi ud af om Nextcloud som alternativ platform passer til jer.
